lørdag den 16. november 2013

Pandebånd 2

Så har jeg også lavet udskiftelige blomster til pandebåndene. Nok mest til K på 5 år. Men hendes mor  skal bestemt have en solsikke!

Koteletter i fad

Koteletter i fad

I mit forsøg på at tømme fryseren er jeg nu nået til en pakke svinekoteletter. Så aftensmaden står på koteletter i fad. Normalt er drengene ikke så meget for, at maden er blandet sammen. Jeg er træt af at skulle lave 2 slags aftensmad, så nu giver jeg det et forsøg. Sovsen bliver blid og rund i smagen, men med et hint af sursød pga Tamarind. Hvis det kun var til os voksne, ville jeg bestemt havde lavet det mere spicy. For at opveje det serverer jeg en hurtig agurkesalat med chili til.


Koteletter i fad

1 finthakket løg
1 finthakket porre
2 fed mast hvidløg
Oliemargarine
1 spsk mel
Salt og peber
500 g svinekoteletter
500 g champion
2 spsk Tamarin
1 lille flaske tomat passata (400g)
2 dl vand
1 lille fløde
Serveres med vilde ris til

Hurtig agurkesalat

1 agurk i tynde skiver
1 lille finthakket chili
1 spsk citronsaft
1 spsk olivenolie
1 nip salt

Koteletter i fad


                               Løg, hvidløg og porre svitses et par minutter i oliemagarinen.

Imens blandes mel med salt og peber, som drysses på koteletterne.

Koteletterne brunes på panden.

Sådan!


Jeg renser en masse skønne danske økologiske champion. Så er der koteletter til drengene og champion til mig.


Champion tilsættes sammen med Tamarind, som jeg er blevet ret glad for, da det giver en god syrlighed. Dette uden at være for meget, så børnene også kan være med.

Efter en hurtig bruning tilsættes tomat passataen og 2 dl vand. Det hele stilles i ovnen i 25 minutter ved  180 grader. De sidste 10 minutter tilsættes fløden. Vipti vupti færdig.


Hurtig agurkesalat

Agurken skæres i tynde halve skiver. Chilien hakkes fint. Citronsaft, olie og salt hældes over. Blandes og trækker imens resten bliver færdig.
Denne agurkesalat var tiltænkt som et spicy tilbehør til os voksne, men det endte med at børnene spiste det meste. Og desuden forlangte at få det som tilbehør de næste 2 dage. Kan bare ikke sige nej til dem, når det handler om frugt og grønt!




Verdens bedste og nemmeste græskar suppe

Jeg elsker suppe. Alle former for grøntsagssuppe. Hvor kan man ellers få så mange grøntsager, sundhed og velsmag på en gang? Her er mit bud på en super nem og velsmagende suppe.

1 hokaido græskar ( bages i skiver)
1 løg 
2 fed hvidløg
1 par cm ingefær (rives)
Salt og peber

Kun få ingredienser, men masser af smag!

Kernerne fjernes fra græskarret. Skæres i skiver og drysses med salt og peber.

Bages i en time ved 180 grader. Dette kan gøres på forhånd. Jeg har altid en portion klar i fryseren.

Løg og hvidløg skæres /hakkes.

Tilsæt revet ingefær og kokosmælk.

Koges i 10 minutter og blendes. Smag til med salt og peber. Mums!