lørdag den 16. november 2013

Verdens bedste og nemmeste græskar suppe

Jeg elsker suppe. Alle former for grøntsagssuppe. Hvor kan man ellers få så mange grøntsager, sundhed og velsmag på en gang? Her er mit bud på en super nem og velsmagende suppe.

1 hokaido græskar ( bages i skiver)
1 løg 
2 fed hvidløg
1 par cm ingefær (rives)
Salt og peber

Kun få ingredienser, men masser af smag!

Kernerne fjernes fra græskarret. Skæres i skiver og drysses med salt og peber.

Bages i en time ved 180 grader. Dette kan gøres på forhånd. Jeg har altid en portion klar i fryseren.

Løg og hvidløg skæres /hakkes.

Tilsæt revet ingefær og kokosmælk.

Koges i 10 minutter og blendes. Smag til med salt og peber. Mums!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar